Slesvigske Musikkorps og sorgens ceremoni

Ingen begivenheder kan sammenlignes med, når Forsvaret, Slesvigske Musikkorps og pårørende modtager faldne soldater. Jens Christian Lietzen har seks gange været med, når kisterne vender hjem.

Ceremonien har en nærmest uforklarlig renhed. Den er ikke steril, men det er et øjeblik, hvor følelser, tanker og minder træder frem i deres klareste og mest koncentrerede form. Hvor verden bliver sort og hvid. Hvor sorgen som en ustoppelig kraft trænger ind sjælens dybeste kringelkroge.

Det er en ceremoni, som alle ansatte ved Forsvaret og pårørende frygter. Det er øjeblikket, hvor faldne danske soldater kommer hjem. Familien og Forsvaret tager imod. Et af forsvarets tre musikkorps er også til stede og sørger for tonerne, der byder den faldne velkommen.

Stabstambour Jens Christian Lietzen fra Slesvigske Musikkorps har set seks kister blive modtaget.

- Første gang, hvor jeg ikke vidste, hvordan det var, troede jeg ikke, jeg ville blive så påvirket. Men når man står i hangaren, og de pårørende begynder at komme ind, så kommer det nærmere. Og når den helt nære familie kommer ind som de sidste, så kommer det rigtig tæt på. Jeg har selv børn, der er i den alder, hvor de kan aftjene værnepligt, og jeg mærker en enorm medfølelse, siger Jens Christian Lietzen.

- At se forældre, der har mistet deres 20-21-årige søn. Det er helt forfærdeligt, men det værste er, når der er børn med, tilføjer han.

Får du tårer i øjnene?

- Det gør jeg hver gang.

Kongernes Konge

Danske soldater, der falder på fremmed jord, bliver fløjet til enten Skrydstrup, Roskilde eller Aalborg afhængigt af, hvor deres familie bor. Transporten foregår i et af Forsvarets store C-130 Hercules-fly, hvor kammerater fra den faldnes regiment typisk er med.

Det kan være en kaptajn, en oversergent eller en konstabel, der ligger i kisten. Det er ikke afgørende. Hver eneste gang en soldat vender hjem i en kiste, er det noget usammenligneligt og specielt.

Det er, når flyet åbner sin bug, og kisten kommer til syne, at Slesvigske Musikkorps lader deres instrumenter blive til en samlet stemme og spiller salmen ”Kongernes Konge”. Hvis familien har et særlig ønske, bliver det fulgt, men som regel er det salmen fra det berømte udfald fra Fredericia den 6. juli 1849, der lyder, når familien og Forsvaret tager imod.

Det stærke øjeblik

Kisten er klædt i Dannebrog. Flaget, der følger danskerne, når festdage skal fejres, når landsholdet viser format, og når kolonihavefolket rykker ud. Flagets farve forbliver uforandret, men får alligevel en anden kulør, når det ligger over kisten, og al glæde er vredet ud af det rød-hvide stof. Soldatens baret, medaljer og blomster bliver nænsomt placeret og seks kammerater fra den faldnes regiment bærer kisten ind i hangaren, hvor pårørende venter.

- Billedet af de seks kammerater, der bærer kisten med Dannebrog. Det billede er simpelthen så stærkt, siger Jens Christian Lietzen.

- Dannebrog er et symbol, der betyder rigtig meget for rigtig mange. Der er et eller andet ekstra over det, når det ligger på kisten. Det er to symboler, der forstærker hinanden, forklarer han.

Højskolesang i hangaren

Når kisten er kommet på plads i hangaren, holder obersten fra den faldnes regiment tale. Også feltpræsten siger nogle ord. Derefter bærer æresvagten kisten ud til rustvognen, mens Slesvigske Musikkorps spiller ”Det var på Istev Hede” (Guds fred med vore døde).

Som regel har familien ingen ønsker, men Jens Christian Lietzen husker engang, hvor en soldat havde gået på højskole, og familien derfor ønskede en sang fra Højskolesangbogen, en sang, der betød noget særligt for den faldne. Venner fra højskolen var med i hangaren, de kendte sangen og havde et særligt forhold til den. Det smittede af på den måde, de sang, og på hele ceremonien. Sorgen rykkede endnu tættere på musikerne fra Slesvigske Musikkorps.

For musikerne findes kun meget få opgaver af samme vigtighed. Kun få opgaver, der indgyder så meget ærefrygt. Tårerne og sorgen fjerner imidlertid ikke deres fokus.

- Jeg fokuserer endnu mere på opgaven for at kunne holde det ud, siger Jens Christian Lietzen.

For når faldne soldater kommer hjem, kender sorgen ikke forskel på relationer. Den rammer alle.

- Men det allersværeste er den smerte, de pårørende har. Deres verden er brast.